Koordinator Per

Veteranhuset er stedet hvor vi mødes blandt ligesindede, som en familie. Alle kan anvende dette hus som Helsingør kommune stiller til rådighed for de 700 veteraner af alle slags som bor i kommunen. Det er for alle som har været udsendt, lige fra politifagligt personale, medicinsk personale, logistisk personale og alle andre fagligheder fra det militære eller civile område, alle som har bidraget med en indsats, hvor Danmark har udsendt sine borgere i kriser og krig, kolde og varme situationer.
I dette vores hyggelige hus, finder du respekt og tolerance samt fællesskaber, det er det som er husets sjæl. Vi har et uniqt positivt sammenhold og en forening som danner en tryg base for et medlemsskab (100 kr. om året), hvor nærvær og hygge giver mening. Du kan også møde frivillige som med sjæl og hjerte støtter Veteransupport og Veteranhuset med hjælp og medlemskab.
Kom forbi og få en snak og tag gerne familien med, vi rummer det meste.
Åbningstider er tirsdag kl. 1600 og nogle timer frem. Torsdag kl. 1600 og nogle timer frem samt lørdag kl. 0900 (morgenmad) og nogle timer frem. Vi arbejder på at få alles behov dækket og jfr. andre arrangementers præmisser bliver disses tider annonceret.